09 marts, 2006

Nye bloggere!

Vores klasse, hold 310, er allerede kendt på Sprogskolen som baby-boom-klassen, fordi vi har hele to kommende fædre og en kommende mor i klassen. Nu er der også sket et baby-blog-boom, fordi vi har fået Sakulna, Komthong og Stephanie med. De har lavet deres første blogs nu, så tag og kig forbi deres sider og se, hvad de skriver! Katie har lavet en ekstra blog på engelsk, måske til familie og venner i Canada og England. Den hedder på dansk "Langt Væk Hjemmefra", og jeg synes, det er et godt navn til sådan en side. Nå ja, forresten har JEG også lavet en lille "lærerblog", fordi jeg gerne ville være med i klubben!