Påsketradition: Gækkebreve
I Danmark har vi en helt speciel tradition til påske. Vi sender gækkebreve! Det har danskerne gjort siden 1800-tallet, men det er nu mest en tradition for børn eller for folk, som bare elsker store chokoladeæg... Gækkebreve kan være meget flotte - de er klippet i papir og har måske en vintergæk (en lille hvid blomst) i kuverten. Man skriver nogle bestemte sætninger og vers i gækkebreve, f.eks. mit favoritvers:
"En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger,
en lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer."
I stedet for at skrive sit navn, skriver man f.eks. "Mit navn det står med prikker – pas på det ikke stikker" eller "Mit navn det står med streger, men ikke som det plejer". Hvis man hedder Henrik, skal man altså skrive "......"eller "------", fordi der er 6 bogstaver i navnet: H-E-N-R-I-K. Den, man sender brevet til, skal nu gætte. Hvis modtageren ikke kan gætte, hvem brevet er fra, er han/hun en ”gæk” (= en nar), og så skal du have et påskeæg. Gækkebrevenes vers blev tidligere brugt som en forårs- og kærlighedshilsen. Her kan du læse mere om traditionen, og her kan du 'snyde' og sende et elektronisk gækkebrev som e-mail!en lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer."
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home