30 april, 2006

Danskklassen #13 - Gode råd om at lære dansk














En af vores studievejledere, Suzanne, besøgte os for et stykke tid siden i klassen. Som sædvanligt kom der mange spørgsmål fra klassen, men vi lyttede også opmærksomt til Suzannes gode råd om at lære dansk. Her kan du høre det hele igen!


29 april, 2006

Uddannelse-Spørgsmål til Kjellerup kursister

Hej Kjellerup kursister! Her er nogle få spørgsmål til jer om mit Uddannelsesprojekt:

1. Hvor mange år skal børn gå i skole i Danmark?
2. Er prøver påbudt i Danmark?
3. Hvilke slags gymnasiale uddannelser er der i Danmark?
4. Hvor mange gange om året skal læreren skrive rapporter i Danmark?
5. Hvor mange år skal børn gå i skole i Baltimore?
6. Hvad skal elever i Baltimore lære i mellemskolen?
7. Hvad for en skole er eleverne i, når de er 14-18 år i Baltimore?
8. Hvilken slags medarbejdere vil firmaer i Danmark og Baltimore have?

26 april, 2006

Hvis vi havde 5.000 kr....

I dag lavede vores klasse en ønskeseddel til vores sprogskole. Vores lærer spurgte om hvad skal vi købe hvis vi havde 5.000 kroner. Her er vores seddel - nummer 1 synes vi er vigtigst:

  1. Bedre bøger med cd'er
  2. 2-3 mikroovne - Vi synes at kantinen på skolen skal have mikroovne. Kursisterne kan varme deres mad op, hvis de tager den med.
  3. Kopimaskine - Vi synes at skolen skal have en ny kopimaskine, fordi maskinen vi har nu har meget travlt. Den nye maskine skal bruges af lærere og kursister.
  4. Stole
  5. Billeder. f.eks. af andre lande.

Hvad synes I? Skriv jeres kommentar og navn her (klik først på "Anonymous") - så vi kan få en samlet ønskeliste fra så mange kursister som muligt...

25 april, 2006

Hjemmearbejde til 26.04

  • Skriv teksten om din påskeferie og læg den ud på din blog.
  • Tjek Kjellerups blog - har du svaret dem?.
  • Læs udtaleteksterne igen og øv dig på Æ og Ø.
  • Skriv en disposition/plan for dit projekt om "uddannelse" og aflever den til mig.

23 april, 2006

Hjemme igen!

Så er jeg hjemme igen... Det var vildt spændende at være i England på kursus, men nu glæder jeg mig også til at komme tilbage til Silkeborg.

Jeg har lige en vigtig information til jer: På onsdag (som er "ekstra" undervisning pga. aflysningen i sidste uge) skal vi være i lokale 18 på skolen. Lokalet ligger på venstre side, når I går ind på skolen fra parkeringspladsen. Vi ses i morgen.

19 april, 2006

Hilsen fra England



Hej allesammen,

Nyder I stadig påsken? Her er nogle billeder fra min tur til England. Det er et helt fantastisk kursus, som jeg kan lære meget af. Det er hårdt (fra 8.30 til 23.oo hver dag), men enormt spændende for mig. Der er lærere fra England, Tyskland, Holland, Gibraltar, Rusland - og ja, en enkelt lærer fra Danmark, som I måske kender! Skolen her er meget gammel og flot, og den ligner lidt skolen fra Harry Potter. En anden ting: Er der en af jer, der kan hjælpe mig med at få vandet blomsterne i lokale 9? Jeg er lidt bekymret, fordi de ikke har fået vand i lang tid nu. Måske er de helt døde, når jeg kommer til Silkeborg i næste uge? Nå, min 'fritid' slutter lige om lidt, og vi skal have engelsk aftensmad. Uhm. I morgen vil jeg prøve den rigtige, engelske morgenmad med æg, pølse og hele molevitten...

12 april, 2006

Hjemmearbejde til 24.04

  1. E-mails: 1a, 1b, 1c, 2a, 2b, 2c - skriv dem og aflever på A4 til mig d. 24.04.
  2. Uddannelse - lav alle spørgsmålene i hæftet og aflever dem til mig.
  3. Læs Henriks Verden færdig. Vi får snart en ny roman, som vi skal læse.
  4. Projekt om uddannelse: Aflever din plan/disposition til mig senest d. 26.04
  5. Grammatikopgave: Hele eller alle?
  6. God påske (og arbejdslyst)!!

10 april, 2006

Danskklassen #12 - Danskuddannelse




Så er der en frisk podcast til jer. Denne gang handler det om vores danskuddannelse på sprogskolen. Der er to interviews i denne udsendelse, og det første interview har Stephanie og Katie lavet. De snakker med Nida fra hold 320 (modul 5). Naiyana og Komthong har interviewet Sonia, som også går på modul 5. Der er masser af gode råd om at lære dansk her, og det lyder næsten som et rigtigt talkshow!

Hjemmearbejde til 11.04

  • Lav læseopgaverne i "Uddannelse" til og med side 11, hvis du ikke fik det lavet til i dag.
  • Forbered dig på at fortælle om dit interview med kursisterne fra hold 320.

Påsketradition: Gækkebreve

I Danmark har vi en helt speciel tradition til påske. Vi sender gækkebreve! Det har danskerne gjort siden 1800-tallet, men det er nu mest en tradition for børn eller for folk, som bare elsker store chokoladeæg... Gækkebreve kan være meget flotte - de er klippet i papir og har måske en vintergæk (en lille hvid blomst) i kuverten. Man skriver nogle bestemte sætninger og vers i gækkebreve, f.eks. mit favoritvers:

"En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger,
en lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer."

I stedet for at skrive sit navn, skriver man f.eks. "Mit navn det står med prikker – pas på det ikke stikker" eller "Mit navn det står med streger, men ikke som det plejer". Hvis man hedder Henrik, skal man altså skrive "......"eller "------", fordi der er 6 bogstaver i navnet: H-E-N-R-I-K. Den, man sender brevet til, skal nu gætte. Hvis modtageren ikke kan gætte, hvem brevet er fra, er han/hun en ”gæk” (= en nar), og så skal du have et påskeæg. Gækkebrevenes vers blev tidligere brugt som en forårs- og kærlighedshilsen. Her kan du læse mere om traditionen, og her kan du 'snyde' og sende et elektronisk gækkebrev som e-mail!

04 april, 2006

Hjemmearbejde til 07.04

  • Aflever de 3 grammatikopgaver (førnutid, centraladverbier 1+2) til Ina på fredag.
  • Til MANDAG laver I læseopgaverne i "Uddannelse" til og med s. 11.
  • Kig en ekstra gang på interviewet på s. 12 i "Noget om danskuddannelse". Vi laver interviews med andre kursister mandag eller tirsdag i næste uge.